Find din perfekte oplevelse
❤️ Jeres eget fristed tæt på naturen
Forestil jer at sætte hverdagen på pause. Lade telefonen ligge lidt længere og nyde tiden sammen – uden planer og noget, I skal nå.
Hos Shelterliv i Flemming nær Horsens får I jeres eget private område med luksusshelter, brændefyret vildmarksbad og plads til bare at være jer. Tag afsted med kæresten, ægtefællen, børnene, børnebørnene eller gode venner, og lad samværet bestemme tempoet.
🌿 Små øjeblikke, der bliver til gode minder
Tænd op i bålet, lav aftensmad sammen i det fri, og lad samtalerne fortsætte, mens mørket falder på. Nyd varmen i vildmarksbadet, kig op på himlen, og mærk roen sænke sig.
Efter en nat i shelteret kan I begynde dagen langsomt med kaffe, frisk luft og tid til hinanden. Ingen morgenmadstider at nå. Ingen travlhed. Bare endnu en stund sammen.
Fra sæson 2027 gør vores nye udekøkken det endnu hyggeligere at samles om madlavningen under åben himmel.
⭐ Et sted, gæsterne har lyst til at vende tilbage til
Vi bliver særligt glade, når vores gæster fortæller om roen, hyggen og den personlige velkomst. Og når nogle vælger at komme igen, er det den fineste anerkendelse, vi kan få.
Læs gæsternes oplevelser, og få et indtryk af, hvad der venter jer hos Shelterliv.
❤️ Velkommen hos Merete & Kasper
Shelterliv begyndte med vores drøm om at skabe et sted, hvor man kan komme tættere på naturen og hinanden.
Vi gør os umage med detaljerne og glæder os til at tage imod jer. Har I spørgsmål før eller under opholdet, hjælper vi gerne. Ønsker I vildmarksbadet opvarmet ved ankomst, kan det aftales med os.
Vores største ønske er, at I rejser hjem med gode minder og følelsen af at have haft tid til hinanden.
📅 Find jeres ophold i 2027
Sæsonen løber fra 1. maj til 31. oktober 2027, og I kan allerede nu booke jeres ophold.
Se vores faciliteter, find ledig datoer, og glæd jer til et afbræk fra hverdagen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.
Merete & Kasper Værter hos Shelterliv
